lørdag den 10. september 2011

Så er autocamperen afleveret

Så kom dagen, hvor ferien er ved at være slut. Autocamperen skal afleveres senest kl. 11, ellers skal man betale 25$ pr. overskreden time.
Vi startede med at ha' god tid til bad og morgenmad, men da de 4 kufferter og tasker skulle pakkes, og alt skulle gøres rent, var panikken på et tidspunkt ved at brede sig, for alting rundt omkring fyldte alligevel meget, når det skulle pakkes ned. Vi havde dog lavet det smarte, at tage kasseret sengetøj og håndklæder med hjemmefra, som efterhånden er blevet kasseret, og så blev der blevet plads til noget andet, og det er blevet til nogle bukser og trøjer og andet, som man ikke kunne undvære. Der var ikke meget mad tilbage, lidt smør, juice og olie blev smidt ud ellers passede indkøbene af madvarer rigtig godt.
Da jeg satte GPS'en til, var der 65 kilometer, og vi ville være fremme omkring kl. 10:30, så det var noget spændende, om vi kunne nå det. Trafikken gav heldigvis ingen problemer, sådan en lørdag formiddag, og vi var ved Cruise America 10:45. Vi fik tjekket at benzinstanderen stod på 1/4 fuld og gasstanderen stor på hel fuld, selvom vi kun påfyldte gas en gang og det var i Las Vegas.
Der blev ikke tjekket rengøring og evt. mangler og skader, og da vi skulle afregne, fik vi refunderet beløbet, for den tabte spildevandsslange, så der var ikke nogen form for mistro fra deres side.
Der holdte en pirat-taxa udenfor butikken og ventede på kunder, og vi aftalte en pris på 50$ til hotel Radisson. Vi blev kørt fint på hotellet i en stor Lincoln.
Vi fik vores værelse på hotellet, gik op og satte vores bagage af og spiste en sandwich. Hotellet ligger lige op ad lufthavnen, og ud ad vinduet kan vi se flyene lande og det er rigtig tæt på. Jeg kunne se på Google Map, at der var lidt forretninger nord for hotellet, og der gik vi op. På vej derop kom de kæmpe fly lige over os lige inden landing. Der var en del butikker, vi nøjedes dog med at købe 4 bananer!!
Hjemme på hotellet igen, så vi et skilt der viste til poolen, og det viste sig at være en stor, dejlig udendørs pool, så vi tog lige en svømmetur.
Efter aftensmaden, som var en BBQ Chicken pizza med en Stout fadøl til, gik vi op på værelset for at se semifinalen med Caroline Wozniacki og Serena Williams og den endte ikke så godt, men de amerikanske kommentatorer var meget godt tilfredse!
I  morgen skal vi tjekke ind i lufthavnen senest 4 timer før afgang og det er kl. 10:00, så vi må til at komme i seng.

Kameraet har holdt fri i dag, for der har ikke været det helt vilde at se på, men i alt har vi taget omkring 1.000 billeder på turen.

Ingen kommentarer: