søndag den 4. september 2011

Blandt Hoodooer!

Der var rigtig koldt i nat og det havde vi slet ikke forventet her hvor der er så varmt om dagen.
Vi har de sidste nætter kun sovet med dynebetræk, men i nat var vi oppe at finde de soveposelignende tæpper frem.
Der var rigtig koldt til morgenkaffen - jeg sad med cowboybukser, 2 T-shirt, 1 trøjer og 1 jakke og frøs stadig.
Det var dog ikke længe op ad dagen før solen rigtig brød frem og varmen fulgte efter.
Udsigt mod Hoodooerne

Det er så dejligt at vi har skrevet dagbogen hjemmefra og der stod at vi ville gå Peekaboo Loop fra Bryce Point og det gjorde vi så - det var så flot en tur og vi kom undervejs i snak med flere der gik turen.
Peekeboo Loopen er en af de hårdeste hiker på ca. 9 km i stejlt og varierende terræn, hvor man går ned i hjertet af Bryce Canyon mellem de mest fantastiske figurer i røde sandsten, der gennem millioner af år er forvitrede.
Indianerne kalder disse fantastiske forsteninger for Hoodooer. De fortæller, at forsteningerne er et folk, The Legend People, der levede her før indianerne.  Imidlertid havde The Legend People en ualmindelig dårlig opførsel, og som straf derfor, gjorde prærieulvene folket til forsteningerne, og det er disse folk, der står som støtter i canyonen i dag. Tro det eller lad være, men det skulle være sandt.

Bryce Point

Da vi kom tilbage til Bryce Point, havde vi drukket 6 flasker vand og spist 2 æbler, vi forlængede turen lidt og gik lange Rim Trail til Inspiration Point, herfra tog vi shuttlebussen tilbage men dog et godt stykke fra campingpladsen.
Det fungerer rigtig godt herovre i nationalparker: Man køber et årskort til alle parker i Amerika til 80$ herefter kan man besøge alle staternes nationalparker. Ved indgangen til parkerne får man udleveret en avis for aktuelle ting i parken samt et kort over området.
Det hele var så fantastisk flot og bare i dag blev det til 91 billeder!
Tilbage på pladsen spiste vi en Wrap med en dåse mos af sorte bønner, salat og en pølse og så en enkelt Budweiser til hver.
Dejligt med frokost efter en hård, hård hike!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser vel nok hyggeligt ud: )
Kram Rikke og Michael.

Karin og Uffe sagde ...

Dejligt at være hjemme og kunne følge med igen.

Dejligt at se, at I nyder jeres ferie og at det går godt. Super skønt at I tager jer tid til at opdatere siden, så alle vi andre kan sidde dødmisundelige og følge med :)

Og mindst lige så dejligt, at det nu er jer, der er på billederne. Fantastiske billeder, som vi glæder os til at få endnu flere ord på, når I kommer hjem.