Det var herligt at opleve, at det faktisk var en dejlig beskæftigelse, at føre dagbog her på bloggen gennem hele vores ferie - dejligt at sætte sig i ro om aftenen og nyede dagen endnu engang!
Vi er kommet godt hjem efter vores allerbedste ferie!
Vi stod tidligt op på vores afrejsedag mandag den 11. september. I fjernsynet blev vi dog mødt af Obama fra Ground Zero i New York, men hele temaet som Nordjyske havde kørt med op til 10-års dagen, var vi lykkeligt sluppet for, sammen med hele optakten til folketingsvalget.
Vores fly afgik kl. 14:00 og vi skulle være i lufthavnen senest 4 timer før og det var så senest kl. 10:00. Vi var ikke helt sikker på hvor lang tid det ville ta' med shuttlebussen, da det så ud som den ville køre en lang rute forbi andre hoteller og samle op, så vi besluttede os for at køre i lufthavnen, når vi havde været i bad og var derfor allerede ude af hotellet inden kl. 8:00. Morgenmaden ville vi spise i lufthavnen, for da vi landede i Los Angeles, kom vi igennem et kæmpe område med masser af butikker og det så mere hyggeligt ud end Radissons restaurent. På vores rejseplan stod der at vores fly ville afgå fra terminal 2 og bussen stoppede ved terminal 1,3, 4 og da vi kom til terminal 5 var det for Delta og KLM så det lød meget rigtigt. Det viste sig dog at det var en indenrigsterminal, og vi skulle tilbage til terminal 2. Vi fandt en begagevogn og gik tilbage til terminal 2. Her så der ret tomt ud og det viste sig at vi ikke kunne tjekke ind før kl. 9:40 og så var der kun en lille cafe i kælderen men det var nu også en udmærket kæmpe, kop kaffe fra Starbucks med en crossant til. Vi kunne sidde og ha' god tid til at iagttage et blandet publikum både flypassagerer og lufthavnsansatte.
Vi var de første i køen til bagage-tjek in og det hele gik nu uden problemer - de papirer som vi ved indrejse ikke havde fået tilbage, blev vi heller ikke bedt om at aflevere!! Alle løsdele skulle ved sikkerhedstjek lægges i plastbokse på rullebåndet og vi skulle selv tjekkse for metalgenstande. Jeg blev her bedt om også at sætte mine sko på båndet, da jeg bibbede, og så kom vi igennem. Dog var de ikke helt tilfredse med at jeg havde håndcreme i min taske.
Vi kom nu ud en en samlet ventesal for forskellige flyafgange og her var der lidt butikker og restaurenter men dog ikke med samme udbud som da vi landede. Vi købte en burgermenu hos BurgerKing og endelig var der flyafgang.
Det var en kæmpe Boing 747 hvor vi kunne underholde os med spil, musik, film og hvad der ellers fandtes på skærmene ved hvert sæde. Forplejningen hjemad var også i top - her blev der både tilbudt øl, vin, cognac og Baileys. Det var lidt mystiskt at miste 9 timer på et døgn, men vi sov ikke så meget undervejs til Amsterdam. I Amsterdam landede vi kl. 9:15 og skulle skifte til København kl. 12:15 og hele sikkerhedstjekket der gik også uden problemer. Vi landede i København kl. 13:35 og skulle over i indenrigslufthavnen for at flyve mod Aalborg kl. 15:00. Da de kom med bagagevognen mente Willy ikke han så vores bagage, som en venlig mand i Los Angeles lovede ville komme med os helt til Aalborg, uden vi skulle foretage os noget. Willy havde været lidt panisk over de 2 kufferter og det viste sig dog heller ikke at være uden grund. Da vi stod i Aalborg stod vi få mennesker og ventede på bagage kom skiltet meget hurtigt: "Ikke mere bagage på båndet" og det så også ud til at være rigtigt!
Vi henvendte os i informationen i lufthavnen og efter vi havde tjekket et bagagerum kunne hun se at vore kufferter stadig var i Amsterdam.
En dejlig hjemkomst uden at skulle styrte til at ordne vasketøj for det var jo i den ene kuffert;-)
Bagagen kom tirsdag eftermiddag så ALT gik op i en højere enhed - SUPER, SUPER FERIE
(... desværre er der ingen billeder fra de 2 sidste dage - vi var nok så kede af at ferien godt nok var slut, og en lufthavn er ikke det mest eksotiske sted, man kan opholde sig ...)
onsdag den 21. september 2011
mandag den 12. september 2011
Så er vi i Amsterdam
Vi havde en fin flyvetur fra Los Angeles - fløj søndag eftermiddag kl. 14:00 lokal tid og landede i Amsterdam lidt før kl. 9:00 og i det døgn mistede vi 9 timer!!
Vi flyver til København kl. 12:15 og så derfra kl. 15:00 til Aalborg. Vores billetter blev bestilt inden der var rute direkte fra Aalborg til Amsterdam - ØV, for der går nem'lig en maskine kl. 12:15 til Aalborg men skidt, vi er jo snart hjemme !!
Vi flyver til København kl. 12:15 og så derfra kl. 15:00 til Aalborg. Vores billetter blev bestilt inden der var rute direkte fra Aalborg til Amsterdam - ØV, for der går nem'lig en maskine kl. 12:15 til Aalborg men skidt, vi er jo snart hjemme !!
lørdag den 10. september 2011
Så er autocamperen afleveret
Så kom dagen, hvor ferien er ved at være slut. Autocamperen skal afleveres senest kl. 11, ellers skal man betale 25$ pr. overskreden time.
Vi startede med at ha' god tid til bad og morgenmad, men da de 4 kufferter og tasker skulle pakkes, og alt skulle gøres rent, var panikken på et tidspunkt ved at brede sig, for alting rundt omkring fyldte alligevel meget, når det skulle pakkes ned. Vi havde dog lavet det smarte, at tage kasseret sengetøj og håndklæder med hjemmefra, som efterhånden er blevet kasseret, og så blev der blevet plads til noget andet, og det er blevet til nogle bukser og trøjer og andet, som man ikke kunne undvære. Der var ikke meget mad tilbage, lidt smør, juice og olie blev smidt ud ellers passede indkøbene af madvarer rigtig godt.
Da jeg satte GPS'en til, var der 65 kilometer, og vi ville være fremme omkring kl. 10:30, så det var noget spændende, om vi kunne nå det. Trafikken gav heldigvis ingen problemer, sådan en lørdag formiddag, og vi var ved Cruise America 10:45. Vi fik tjekket at benzinstanderen stod på 1/4 fuld og gasstanderen stor på hel fuld, selvom vi kun påfyldte gas en gang og det var i Las Vegas.
Der blev ikke tjekket rengøring og evt. mangler og skader, og da vi skulle afregne, fik vi refunderet beløbet, for den tabte spildevandsslange, så der var ikke nogen form for mistro fra deres side.
Der holdte en pirat-taxa udenfor butikken og ventede på kunder, og vi aftalte en pris på 50$ til hotel Radisson. Vi blev kørt fint på hotellet i en stor Lincoln.
Vi fik vores værelse på hotellet, gik op og satte vores bagage af og spiste en sandwich. Hotellet ligger lige op ad lufthavnen, og ud ad vinduet kan vi se flyene lande og det er rigtig tæt på. Jeg kunne se på Google Map, at der var lidt forretninger nord for hotellet, og der gik vi op. På vej derop kom de kæmpe fly lige over os lige inden landing. Der var en del butikker, vi nøjedes dog med at købe 4 bananer!!
Hjemme på hotellet igen, så vi et skilt der viste til poolen, og det viste sig at være en stor, dejlig udendørs pool, så vi tog lige en svømmetur.
Efter aftensmaden, som var en BBQ Chicken pizza med en Stout fadøl til, gik vi op på værelset for at se semifinalen med Caroline Wozniacki og Serena Williams og den endte ikke så godt, men de amerikanske kommentatorer var meget godt tilfredse!
I morgen skal vi tjekke ind i lufthavnen senest 4 timer før afgang og det er kl. 10:00, så vi må til at komme i seng.
Kameraet har holdt fri i dag, for der har ikke været det helt vilde at se på, men i alt har vi taget omkring 1.000 billeder på turen.
Vi startede med at ha' god tid til bad og morgenmad, men da de 4 kufferter og tasker skulle pakkes, og alt skulle gøres rent, var panikken på et tidspunkt ved at brede sig, for alting rundt omkring fyldte alligevel meget, når det skulle pakkes ned. Vi havde dog lavet det smarte, at tage kasseret sengetøj og håndklæder med hjemmefra, som efterhånden er blevet kasseret, og så blev der blevet plads til noget andet, og det er blevet til nogle bukser og trøjer og andet, som man ikke kunne undvære. Der var ikke meget mad tilbage, lidt smør, juice og olie blev smidt ud ellers passede indkøbene af madvarer rigtig godt.
Da jeg satte GPS'en til, var der 65 kilometer, og vi ville være fremme omkring kl. 10:30, så det var noget spændende, om vi kunne nå det. Trafikken gav heldigvis ingen problemer, sådan en lørdag formiddag, og vi var ved Cruise America 10:45. Vi fik tjekket at benzinstanderen stod på 1/4 fuld og gasstanderen stor på hel fuld, selvom vi kun påfyldte gas en gang og det var i Las Vegas.
Der blev ikke tjekket rengøring og evt. mangler og skader, og da vi skulle afregne, fik vi refunderet beløbet, for den tabte spildevandsslange, så der var ikke nogen form for mistro fra deres side.
Der holdte en pirat-taxa udenfor butikken og ventede på kunder, og vi aftalte en pris på 50$ til hotel Radisson. Vi blev kørt fint på hotellet i en stor Lincoln.
Vi fik vores værelse på hotellet, gik op og satte vores bagage af og spiste en sandwich. Hotellet ligger lige op ad lufthavnen, og ud ad vinduet kan vi se flyene lande og det er rigtig tæt på. Jeg kunne se på Google Map, at der var lidt forretninger nord for hotellet, og der gik vi op. På vej derop kom de kæmpe fly lige over os lige inden landing. Der var en del butikker, vi nøjedes dog med at købe 4 bananer!!
Hjemme på hotellet igen, så vi et skilt der viste til poolen, og det viste sig at være en stor, dejlig udendørs pool, så vi tog lige en svømmetur.
Efter aftensmaden, som var en BBQ Chicken pizza med en Stout fadøl til, gik vi op på værelset for at se semifinalen med Caroline Wozniacki og Serena Williams og den endte ikke så godt, men de amerikanske kommentatorer var meget godt tilfredse!
I morgen skal vi tjekke ind i lufthavnen senest 4 timer før afgang og det er kl. 10:00, så vi må til at komme i seng.
Kameraet har holdt fri i dag, for der har ikke været det helt vilde at se på, men i alt har vi taget omkring 1.000 billeder på turen.
En fantastisk afslutning på en fantastisk ferie!
Sikke en dag - meget anderledes fra alle naturoplevelserne, men lige suset af Los Angeles!
I dag havde vi planer om at ta' offentlige transportmidler og se Universal Studio. De offentlige transportmidler blev opgivet. Det er ikke meget ros de får, alle kører selv og helst kun en i hver bil! Der var knap 30 km. ind til Universal Studio, men med den trafik vi oplevede i går, så kunne det godt ta' meget lang tid. Vi havde læst at det ar klogt at møde op i god tid inden parken åbnede kl. 10:00, for der kunne hurtigt opstå kø til forlystelserne. Trafikken gled nu pænt og vi kørte også lige op og fandt en parkeringsplads - 20,00 $ for en plads, og hvis vi gav 20,00$ mere, kunne vi få en plads lige ved indgangen. Heldigvis var vi igen lidt påpasselige med dollar'ne, og det viste sig at være heldigt, for parkeringspladsen - Alian, hed den - lå så man lige fik lejlighed til at gå igennem Universal CityWalk, der var et helt butikscenter lige udenfor indgangen til Universal Studio.
Billetsalget startede lige da vi nåede dertil, så alt passede perfekt. Vi ville gerne først ta' turen Studio Tour inkl. King Kong i 3D, og det var der rigtig mange flere end os, der også ville, og vi havde fået at vide at vi ikke måtte løbe, så det var lidt sjovt at se så mange mennesker i kapgang til de åbne busser, der kørte rundt udenfor selve parken. Vi kom igennem både indendørs og udendørs studier med hele kulissebyer. Undervejs så vi King Kong i kamp med en dinosaurus i 3D, hvor vi sad i bussen midt i kampzonen.
Vi røg også ind i et jordskælv i New York, hvor alle effekter var sat i værk - ild og røg stod ud over alt, og asfalten brækkede, så der faldt biler ned mod os.
Der blev også vist, hvordan biler blev kastet rundt i forbindelse med biljagter. Også her blev åbnet ild fra store tønder, der ikke kunne ses, medens biler blev kastet rundt på store teleskoparme.
Et stort passagerfly var styrtet ned i et bolikvarter. Her var flyet brækket tre dele, og husene delvist spillet ad i atomer.
Jo de kan nogle tricks her i byen.
Da vi kom ud var der få minutter til Shrek i 4D begyndte så den tog vi også med - det var rigtig livagtigt - når æselet nøs blev vi våde! Bagefter så vi Special Effects Stage, hvor vi så hvor meget snyd der blev lavet med optagelser.
Willy ville gerne ned og se Jurassic Park the Ride, og vi kørte så ned af 3 kæmpe rulletrapper for at komme ned til Lower Lot. Vi var helt igennem heldige med, at der ikke var så lange køer, så vi kom også hurtigt frem til en vogn ... vi havde måske ikke lige tænkt hvad det gik ud på. Først kørte vi en fin tur i flotte landskaber med dinosauruser, så blev der lidt gys med vandsprøjt, og til sidst endte det i en vild rutchetur, hvor ALLE var sikker på at blive meget våde! Der var servietter ved udgangen, og de blev flittigt brugt.
Undervejs havde vi en frokostpause på Flintstone's Bar-B-Q hvor vi fik en Pulled Pork sandwich.
Ved 3-tiden gik vi ud til bilen og kørte ned til Hollywood Boulevard, hvor vi så fortovene i begge sider af vejen med stjernerne. Vi gik ind i et center, hvorfra man kunne se The Sign. Der var flotte bygninger i Hollywood, og det var overskueligt.
Vi kørte hjem på campingpladsen, hvor jeg gik over i det nærliggende center og tjekkede butikker, mens Willy gik i poolen og gjorde lidt rent i autocamperen, som vi skal aflevere inden kl. 11 i morgen.
 |
| Universal Studio |
 |
| Universal CityWalk |
Vi røg også ind i et jordskælv i New York, hvor alle effekter var sat i værk - ild og røg stod ud over alt, og asfalten brækkede, så der faldt biler ned mod os.
Der blev også vist, hvordan biler blev kastet rundt i forbindelse med biljagter. Også her blev åbnet ild fra store tønder, der ikke kunne ses, medens biler blev kastet rundt på store teleskoparme.
Et stort passagerfly var styrtet ned i et bolikvarter. Her var flyet brækket tre dele, og husene delvist spillet ad i atomer.
Jo de kan nogle tricks her i byen.
 |
| Kulissebyen hvor Desperate Houseviwives bliver optaget |
Willy ville gerne ned og se Jurassic Park the Ride, og vi kørte så ned af 3 kæmpe rulletrapper for at komme ned til Lower Lot. Vi var helt igennem heldige med, at der ikke var så lange køer, så vi kom også hurtigt frem til en vogn ... vi havde måske ikke lige tænkt hvad det gik ud på. Først kørte vi en fin tur i flotte landskaber med dinosauruser, så blev der lidt gys med vandsprøjt, og til sidst endte det i en vild rutchetur, hvor ALLE var sikker på at blive meget våde! Der var servietter ved udgangen, og de blev flittigt brugt.
 |
| Fra afslutningen på Jurassic Park |
Til sidst gik vi ind i The Simpsons Ride - vidste heller ikke hvad det gik ud på, og undervejs i køen blev der vist Simpson film. Det endte med, at vi kom 8 ind i et rum med en rutchebanelignende vogn. Turen var en 4D tur i rutchebane og frit fald gennem alverdens forhindringer.
 |
| The Simpsons Ride |
 |
| Pulled Pork Sandwich on Ciabatta roll, 7,99$ |
 |
| Walk og Fame |
 |
| The Sign i baggrunden |
fredag den 9. september 2011
Los Angeles - her er der langt fra nationalparkernes ro!
Det er ikke så meget lokalt man oplever, når det kun bliver til en enkelt overnatning, men lige pladsen i Barstow havde nu heller ikke den mest charmerende beliggenhed. Den der motorvej til Las Vegas vi boede lgie op ad - det kunne høres, og så var det også et godt stykke udenfor byen pladsen lå, blandt mange forladte huse, i et ørkenagtigt landskab.
Efter morgenkaffen blev der lige taget et billede af en tipi der kunne lejes til overnatning.
Så gik turen mod Los Angeles. Vi havde godt nok skrevet i vores plan, at vi ville finde Route 66, men uden vi egentlig snakkede om det, så var der ingen protester mod at ta' den hurtigste vej. I udkanten af Los Angeles - ja der var vel ca. 100 km. endnu - fandt vi et Mall, hvor der var vores foretrukne supermarked: Target. Vi købte lidt majs, juice og brød, så vi har til de sidste par dage. Trafikken blev mere og mere tæt, og til tider var vi oppe på veje med 6 spor i begge retninger. Vi kørte til Venice Beach lige syd for Santa Monica, så vi kunne komme ud at få noget frisk luft og se VAND efter al den ørken, vi har kørt i i mange dage. Da vi kom til parkeringspladsen, var det godt den stakkels parkeringsvagt ikke forstod dansk, da Willy fortale, hvad han mente om at gi' 28$ for en parkering af en autocamper!
Vi gik fra parkeringspladsen mod syd og efter et stykke kom vi til strandpromenaden Ocean Front, hvor der var rigtig mange gadesælgere og som det står i "Turen går til Californien": Joggere og svømmere, hippier og punkere, poetere og spåmænd, musikere og akrobater, diskere og originaler. Jo, vi så dem alle og lidt til!
Det blev faktisk til en ret lang tur, og vi vendte, da vi kom til molen - så kunne vi få sol på den anden side, så lidt solferie er det blevet til! På vej tilbage til parkeringspladsen gik vi helt nede i strandkanten og så surfere på høje bølger og dem fra Baywatch!
... og jo Los Angeles er en stor by - der var så lige knap 40 kilometer til campingpladsen, og det gik ikke for hurtigt en torsdag eftermiddag kl. 16:30. Sikke et mylder af biler, og autocampere som vi ellers har mødt så mange af, er som forsvundet her i byen, og det kan man godt forstå, for det er ikke så spændende at køre ude i det 5 spor, når man om 900 meter skal være i spor 1!
Dejligt det endte med at vi kørte lige til Walnut RV Park. Dan vi kom havde kontoret dog lukket, men der stod på en stor tavle at nr. 35 var reserveret til Holm. Vi fandt pladsen og da alt var installeret, havde Willy set, at henvendelse efter lukketid, skulle ske til plads 9. Vi gik over til plads 9, og meddelte at vi var ankommet og en MEGET venlig, lidt ældre dame gik med os op til kontoret hvor vi fik ordnet betalingen, kode til toiletter, kode til internet og hvis vi ikke larmede, så betød poolens åbningstid fra 9:00 - 21:00 ikke så meget, vi skulle bare stikke hånden gennem hegnet og åbne indefra!
Inden aftensmaden gik vi op i et center, der ligger meget tæt på campingpladsen - Northridge Fashion Center - uhhh, der kunne jeg ha' brugt en hel uge ;-). Vi nøjedes med en Ben & Jerry's kaffe smothies.
Vi gik i poolen, da vi kom hjem, og så var der aftensmad: lækre SØDE majs, bøffer og en flaske californisk rødvin.
Efter morgenkaffen blev der lige taget et billede af en tipi der kunne lejes til overnatning.
 |
| Tipi på KOA Barstow/Calico |
 |
| Ocean Front, Venice Beach |
 |
| Baywatch ved Venice Beach |
... og jo Los Angeles er en stor by - der var så lige knap 40 kilometer til campingpladsen, og det gik ikke for hurtigt en torsdag eftermiddag kl. 16:30. Sikke et mylder af biler, og autocampere som vi ellers har mødt så mange af, er som forsvundet her i byen, og det kan man godt forstå, for det er ikke så spændende at køre ude i det 5 spor, når man om 900 meter skal være i spor 1!
 |
| Highway 405 |
Inden aftensmaden gik vi op i et center, der ligger meget tæt på campingpladsen - Northridge Fashion Center - uhhh, der kunne jeg ha' brugt en hel uge ;-). Vi nøjedes med en Ben & Jerry's kaffe smothies.
Vi gik i poolen, da vi kom hjem, og så var der aftensmad: lækre SØDE majs, bøffer og en flaske californisk rødvin.
torsdag den 8. september 2011
Så er vi nået til Barstow
Vi startede dagen med bad i Kingman - det er nu alligevel dejligt med en campingplads med bruserum, og på den her plads, er det bare ren luksus - både bad og toilet i samme rum! Og heldigvis var vi tidligt oppe, for 2 rum til det halve af campingpladsen, er nu ikke meget, så det var dem efter mig, der kom til at vente.
Vi havde fået at vide at vi kunne købe kaffe og varme bagels, men vi kogte nu det vand selv og fandt Nescafé og brød i skabet. Vi så flere komme med et krus kaffe - utroligt med en hel campingbus, at man så ikke koger vand selv?
Sidder lige nu i duften af kanelsnegle, som vi købte på rulle i det første Walmakt, vi handlede i. Da troede vi, at vi havde ovn, men det viste sig kun at være en microovn uden bageprogram - når alternativet er at lade det gå til spilde, så dufter de nu ret godt!
Da vi var færdige med morgenkaffen var jeg lige oppe at købe et kort over Route 66. Willy havde forinden forhørt sig om turen til Oatman, som kun lå godt 35 km. fra Kingman, hvis man valgte den gamle Route 66. De venlige folk på campingpladsen, ville dog fraråde os at køre denne vej, da det var en rigtig smal bjergvej med mange sving. Vi kørte ad vej 40 og derefter 66, og det var så i stedet næsten 130 km.
Oatman var en rigtig hyggelig spøgelsesby, som var forladt af guldgravere. 3 gange om dagen var der en skudduel, men da der var næsten en time til næste duel, valgte vi at køre videre, efter vi havde set alle souvenier-butikkerne.
Vi spiste frokost på Mc Donald i Needels, lige da vi igen var kommet til Californien. Vi kørte videre mod Barstow, og en del af vejen valgte vi at køre ad Route 66, og det er helt utroligt, at der findes så øde veje!
Jernbanen og Route 66 gik parallelt under hele turen og undervejs passerede vi mindst 10 togsæt med 4 - 5 lokomotiver foran og de var alle kilometer lange. På et tidspunkt kom vi til en jernbaneoverskæring, hvor vi skulle stoppe for toget, og Willy nåede fint på toilettet imens!
Inden vi kom til campingpladsen kørte vi til endnu en spøgelsesby. Det var Calico, som ligger meget tæt på campingpladsen. Desværre var der ikke så mange besøgende, og de fleste ting var ved at lukke ned da vi kom, men vi fik et fint indtryk af den forladte mineby.
Det har hele dagen været rigtig varmt - syntes faktisk det har været den varmeste aften vi har haft i ferien. Kan se, at DMI siger, at det har været over 35 grader og omkring 28 grader her ved 22-tiden, så ikke så sært at vi sveder ...
... og så i morgen, så tager vi den sidste kuvert med ruten til Los Angeles - hvor er ferien gået hurtigt, men hvor har vi alligevel også oplevet utroligt meget, og der er heldigvis LÆNGE til søndag, hvor vi flyver hjem.
Vi havde fået at vide at vi kunne købe kaffe og varme bagels, men vi kogte nu det vand selv og fandt Nescafé og brød i skabet. Vi så flere komme med et krus kaffe - utroligt med en hel campingbus, at man så ikke koger vand selv?
Sidder lige nu i duften af kanelsnegle, som vi købte på rulle i det første Walmakt, vi handlede i. Da troede vi, at vi havde ovn, men det viste sig kun at være en microovn uden bageprogram - når alternativet er at lade det gå til spilde, så dufter de nu ret godt!
 |
| Nybagte kanelsnegle fra microovn |
 |
| Flere steder på Route 66 er skiltet malet på vejen |
 |
| Oatman |
 |
| Route 66 |
 |
| 5 lokomotiver til at trække kilometervis af godsvogne |
 |
| Calico |
... og så i morgen, så tager vi den sidste kuvert med ruten til Los Angeles - hvor er ferien gået hurtigt, men hvor har vi alligevel også oplevet utroligt meget, og der er heldigvis LÆNGE til søndag, hvor vi flyver hjem.
onsdag den 7. september 2011
Vores hjem i 19 dage
Lukas og Oliver vil gerne se, hvordan vores Autocamper ser ud indeni, så her er et par billeder:
Bag førersædet er der et bord og 2 små sofaer, og bag pasagersædet er der en enkelt stol - alle pladser er med sikkerhedsseler.
Autocamperen er beregnet til 5 personer.
2 personer kan sove over førersædet og passagersædet, hvor man lige kan se at der er en køjeseng. Bordet og de 2 sofaer kan laves om til en seng, men den bliver vist ret kort.
Vores køkken er lige inden for døren. Sengen og toilettet er på samme måde, som i vores campingvogn. Der er et stort køleskab, fryser og microovn.
Her er en video af en autocamper, der ligner rigtig meget vores: http://www.youtube.com/watch?v=QJITT5x4p-Q&feature=related
Til Kingman ad Route 66
Så kom regnen efter at vi kun har set en meget lille byge i San Francisco. Det var ikke nogen vild regn med torden som skulle være ret vildt i Grand Canyon, men bare stille regn som var overstået, inden vi kørte.
Vi fik tømt spildevand og tanket lidt friskt vand på lige uden for campingpladsen og så var vi færdige til at køre sydpå og ud af nationalparken. Vi kørte mod Williams og kort derefter ville vi følge Route 66 og det gik helt som planlagt.
De første mange miles var vi ret alene på vejen men i byen Seligman var der liv - der var rigtig mange gamle bygninger der var lavet til små souvenier butikker med alt i Route 66, Elvis musik og Coca Cola og andet der hørte 50'erne til.
Der var flot udsmykket med gamle biler, benzinstandere og andre gamle effekter.
Fra Seligman fortsatte vi og ville ha' gjort ophold i et par andre byer, men det viste sig at væe indianerbyer hvor der absolut ingenting skete.
Den ene af byerne, Peach Springs, var Hualapai indianernes hovedby. Vi havde også læst om Hackberry og det viste sig blot at være en enkelt butik, men den var også et besøg værd.
Både i Seligman og Hackberry mødte vi et dansk rejseselskab der var på Harley tur med følgevogn. Vi fortsatte mod Kingman ad Route 66 og nu kom der lidt mere trafik. Vi var efterhånden lidt sultne og fandt en Pizza Hut men havde måske ikke lige tænkt over hvor meget 6" var - en frokostpizza, men vi havde jo heller ikke hiket i dag!
Vi fandt et indkøbscenter - godt nok ikke så velassorteret, som dem vi tidligere har set ved de større byer, men vi er også lidt langt ude.
Campingpladsen blev fundet og efter en meget venlig lejrchef havde hjulpet os på plads tog vi en øl og så gik vi i poolen - dejligt for der var rigtig varmt.
I aften har det været en rigtig lun aften, men nu er det ved at blive mørkt.
Vi ta'r en kop kaffe og deler resten af det kage vi købte i går: Danish cheese cake!
Vi fik tømt spildevand og tanket lidt friskt vand på lige uden for campingpladsen og så var vi færdige til at køre sydpå og ud af nationalparken. Vi kørte mod Williams og kort derefter ville vi følge Route 66 og det gik helt som planlagt.
De første mange miles var vi ret alene på vejen men i byen Seligman var der liv - der var rigtig mange gamle bygninger der var lavet til små souvenier butikker med alt i Route 66, Elvis musik og Coca Cola og andet der hørte 50'erne til.
Der var flot udsmykket med gamle biler, benzinstandere og andre gamle effekter.
 |
| Seligman |
Den ene af byerne, Peach Springs, var Hualapai indianernes hovedby. Vi havde også læst om Hackberry og det viste sig blot at være en enkelt butik, men den var også et besøg værd.
 |
| Hackberry |
 |
| Inde fra butikken i Hackberry |
Vi fandt et indkøbscenter - godt nok ikke så velassorteret, som dem vi tidligere har set ved de større byer, men vi er også lidt langt ude.
Campingpladsen blev fundet og efter en meget venlig lejrchef havde hjulpet os på plads tog vi en øl og så gik vi i poolen - dejligt for der var rigtig varmt.
I aften har det været en rigtig lun aften, men nu er det ved at blive mørkt.
Vi ta'r en kop kaffe og deler resten af det kage vi købte i går: Danish cheese cake!
 |
| KOA Kingman |
Fra Bryce til Grand Canyon
Så kom vi til Kingman og har fundet en KOA plads med pool, brusebad og internet så vores dagbog kan udgives:
4.9.2011
Medens solens spæde stråler startede med at opvarme den umådelig friske men kølige bjergluft, fik vi spist vores sædvanlige morgenmad og gjort klar til afrejse.
I dag skulle vi til Grand Canyon og opleve nye eventyr.
Snart forlod vi North Campground i 2500 meters højde og kørte mod Stateway 89, der skulle føre os til ud af Utah og ind i Arizone.
Vi havde radioen tuned ind på country musik og solen højt på himlen. Humøret fejlede heller ikke noget, selv om vi var på vej mod turens sidste nationalpark.
Vi kørte gennem frugtbart land med Virgin floden snoende sig langs vores venstre side, men snart afløstes det af ørkenlandskab igen.
Her var der fyldt med røde klipper igen.
Et område kaldet The Pink Dunes åbenbarede sig snart, og det var sært at se alt det lyserøde sand.
Efter at have kørt langs Little Colorado nogen tid, kom vi ind i Glenn Canyon. Her var floden opdæmmet i en svimlende højde med Glenn dæmningen.
Der var bygget bro over floden og med et par rastepladser ved broen, fik vi lejlighed til at betragte dette flotte bygningsværk på nært hold.
Dæmningen på den ene side af broen og Little Colorados videre forløb på den anden side. Virkeligt flot.
Ørkenen fik overtaget, og snart kørte vi ind i Arizona, hvor ørkenen tog til i varme og udseende.
På et tidspunkt kørtes i et landskab, der var totalt goldt. Her kunne intet gro overhovedet. Her fandtes kun månelignende landskaber i brune og grå farver. Højst mærkværdigt at se.
Efter timers kørsel gennem denne ørken, kom vi til Navajo indianernes reservat.
Her faldbød kvinderne alskens smykker og hjemmegjorte ting i boder langs vejen, alt medens de tjekkede deres mobiltelefoner for sms og andet sjovt.
Det var svært at sige, hvad dette folk ernærede sig ved. Jorden var bestemt ikke frugtbar, og husene/mobilhomes var spredt ud over store arealer, og ikke alle steder var der vej ind til bopladserne, men man kørte i sin firehjulstrækker ind over terrænnet.
Nå men vi slap gennem territorriet med den smule hår i behold, som man nu engang har tilbage.
Vi tankede naturligvis igen i dag, inden vi kørte ind mod Grand Canyon fra Cameron.
De sidste 65 km var fyldt med udsigtpunkter mod canyoen.
Mærkeligt at se jorden var revnet med sprækker, der var lodrette ned i jordens dyb.
Endelig langt om længe kom til til målet - Mather Campground ved Grand Canyon, og snart var vi på plads.
Efter den sædvanlige pilsner ved ankomsten, tog vi rygsækken på nakken og gik mod civiliserede områder, hvor vi købte os en Chicken Pot Pie til aftensmad.
Den smagte drøngodt.
Herefter var der en kort tur til kanten af Grand Canyon, hvor vi så solen gå ned over canyoen.
Tilbage til en General Store af de større, hvor vi provianterede med øl, vin og hvad livet ellers kræver af fornødenheder.
Tilbage i campen afsluttedes aftenen med en flaske af de ædle druer til skæret af stearinlys og de andres lejrbål - svært at forlange en masse mere af en ferie.
I morgen er der igen hike langs canyon.
Vi snupper nok en shuttlebus til Hermits Rest og går en del af Rim Trailen. Måske en lille tur ned i canyonen ved Angels Place - hvem ved.
Så er det vist sengetid.
5.9.2011
Igen i dag vågnede vi tidligt.
Det var nu Grand Canyon skulle udforskes - i hvert fald fra kanten. Hjemmefra var det egentlig planen, at gå ned i canyonen fra South Kaibab Trailhed, men i Bryce Canyon faldt vi i snak med en erfaren hiker i canyons, og han frarådede at gå ned i Grand Canyon, når der kun var en enkelt dag til rådighed.
Så vi havde besluttet os til at efterkomme hans råd.
Efter det sædvanlige morgenritual i det fri, hankede vi op i rygsækken og de mange flasker vand, der skulle konsumeres i varmen.
Vi gik fra campen til Market Plaza, hvor vi tog shuttlebussen til Hermits Rests Transfer, og skiftede til shuttlebussen, der bar navnet Hermit Rest Westbound.
Snart var vi i Hermit Rest, hvor vi investerede sparepenge i et par indianer sandmalerier af de små slags. En lille drømmefanger med fjer blev også indkøbt og pakket ned.
Jo jo - lidt skal der jo med hjem.
Snart vandrede vi mod øst langs kanten af Grand Canyon.
Kun på de officielle udsigtspunkter var der opsat rækværk helt ude ved kanten - ellers var der frit slag for at falde i dybet fra kanten og en enkelt kilometer ned.
Det var lidt uhyggeligt og med sug i maven, vi betragtede du dumdristige unge mennesker, der skulle lave spændende fotos, hvorfor de kravlede ud på kanten med benene
svingende ude i det fri.
En enkelt dristede sig til at lave et billede, hvor hun hængte i armene.
Jo ikke uden grund kræver canyoen sine ofre hvert år.
Trailen gik de 13 km mod øst langs kanten. Sommetider en enkelt meter fra kanten af canyoen og til andre tider helt op til flere meter fra kanten.
Der var fra morgenstunden kommet skyer på himlen, men det gjorde kun varmen mere udholdelig, så helt ok for os.
Udsigten var dog fantastisk, aldrig havde man forestillet sig noget så voldsomt og brutalt smukt i al sin pragt.
Ude i canyoen tronede flotte klippeformationer i deres ensomme, uindtagelige og majæstætiske atituder.
Her var udsigt til det flade platau på the The North Rim mellem 10 og 30 km borte.
Det længste udsyn efter plancher at dømme var 92 km borte til en bjergkam.
Skuet var så enormt anderledes og voldsomt med disse enorme kløfter, der var skåret med en kniv ned i undergrunden, medens forvitringer og verjliget havde formet de mange formationer i sten.
Solens spil i formationerne gjorde skuet endnu mere flot.
Efter at have set Bryce og Grand Canyon må man sige:
No human being can create anything so beautiful like this.
En enkelt gang så vi en helikopter svæve nedenunder os ind i kløfterne. Flot flot.
Vi fulgte trailen omtrent 10 km, inden vi besluttede os for at tage shuttlebussen tilbage til Grand Canyon Village.
Medens vi sad og ventede på shuttlebussen faldt vi som ofte i snak med nogle amerikanerne. Ofte var vi mødt med spørgsmålet - How are you folks doing, and where do you come from.
Det var altid indledningen til en sjov snak og Danmark og USA, og som altid fornemmede vi en enorm interesse for Danmark.
Denne gang var det en lille gruppe på 4 unge mennesker, hvor hende der førte ordet, var temmelig religiøs. Hun var stærkt interesseret i, hvordan danskere plejede deres tro.
Så det blev en gang fornuftig snak - i modsætning til de fire pensionister, vi traf og faldt i snak med i Bryce.
Det var to brødre og et par svigerinder fra Florida og Georgien, der var rundt og se på Amerika.
I deres yngre dage kørte de BMW motorcykler med pigerne bagpå, men det var et overstået kapitel. De gav ikke meget for de der Harley maskiner med al deres larm.
Nå men bussen kom og vi skiltes fra de unge mennesker.
Tilbage til byen spiste vi en gang sen frokost, og besluttede os for at tage den vestlige forbindelse langs canyonen til South Kaibab Trail for at se, hvad vi havde fravalgt.
Efter et skifte fra blå til gul rute kom til til bestemmelsesstedet, og så os omkring.
Her fra ligeså flot, men opsat skilte med farerne ved at stige ned i canyoen.
Det blev oplyst, at omkring 250 personer hvert år blev hentet op fra canyone, da de ikke selv var i stand til at klare opturen - efter at have overvurderet deres egen formåen.
Vi fandt nedgangen til trailen, og gik et stykke ned for at se, hvordan det var.
Det var temmeligt stejlt og forsatte dybt ned på smalle hylder.
Det var enormt fristende at blive en ekstra dag for at forsøge at nå ned en tidlig morgen, men det får vente til en anden god gang, hvis lejlighed igen byder sig.
Vi har en presset program, der siger, at vi forlader Grand Canyon i morgen med retning ad Williams for at finde Route 66 og køre ad den mod Kingman, hvor næste ophold finder sted.
Som sædvanlig vin og god mand til aften, men mon ikke vi begge har smidt nogle gram med al den friske luft og motion.
4.9.2011
Medens solens spæde stråler startede med at opvarme den umådelig friske men kølige bjergluft, fik vi spist vores sædvanlige morgenmad og gjort klar til afrejse.
I dag skulle vi til Grand Canyon og opleve nye eventyr.
Snart forlod vi North Campground i 2500 meters højde og kørte mod Stateway 89, der skulle føre os til ud af Utah og ind i Arizone.
Vi havde radioen tuned ind på country musik og solen højt på himlen. Humøret fejlede heller ikke noget, selv om vi var på vej mod turens sidste nationalpark.
Vi kørte gennem frugtbart land med Virgin floden snoende sig langs vores venstre side, men snart afløstes det af ørkenlandskab igen.
Her var der fyldt med røde klipper igen.
Et område kaldet The Pink Dunes åbenbarede sig snart, og det var sært at se alt det lyserøde sand.
Efter at have kørt langs Little Colorado nogen tid, kom vi ind i Glenn Canyon. Her var floden opdæmmet i en svimlende højde med Glenn dæmningen.
Der var bygget bro over floden og med et par rastepladser ved broen, fik vi lejlighed til at betragte dette flotte bygningsværk på nært hold.
 |
| Dæmningen ved Page |
Ørkenen fik overtaget, og snart kørte vi ind i Arizona, hvor ørkenen tog til i varme og udseende.
På et tidspunkt kørtes i et landskab, der var totalt goldt. Her kunne intet gro overhovedet. Her fandtes kun månelignende landskaber i brune og grå farver. Højst mærkværdigt at se.
Efter timers kørsel gennem denne ørken, kom vi til Navajo indianernes reservat.
Her faldbød kvinderne alskens smykker og hjemmegjorte ting i boder langs vejen, alt medens de tjekkede deres mobiltelefoner for sms og andet sjovt.
 |
| Boder på rasteplads |
Nå men vi slap gennem territorriet med den smule hår i behold, som man nu engang har tilbage.
Vi tankede naturligvis igen i dag, inden vi kørte ind mod Grand Canyon fra Cameron.
 |
| Desert View lige efter vi var kommet ind i naturreservatet |
Mærkeligt at se jorden var revnet med sprækker, der var lodrette ned i jordens dyb.
Endelig langt om længe kom til til målet - Mather Campground ved Grand Canyon, og snart var vi på plads.
Efter den sædvanlige pilsner ved ankomsten, tog vi rygsækken på nakken og gik mod civiliserede områder, hvor vi købte os en Chicken Pot Pie til aftensmad.
Den smagte drøngodt.
 |
| Chicken Pot Pie |
Tilbage til en General Store af de større, hvor vi provianterede med øl, vin og hvad livet ellers kræver af fornødenheder.
Tilbage i campen afsluttedes aftenen med en flaske af de ædle druer til skæret af stearinlys og de andres lejrbål - svært at forlange en masse mere af en ferie.
I morgen er der igen hike langs canyon.
Vi snupper nok en shuttlebus til Hermits Rest og går en del af Rim Trailen. Måske en lille tur ned i canyonen ved Angels Place - hvem ved.
Så er det vist sengetid.
5.9.2011
Igen i dag vågnede vi tidligt.
Det var nu Grand Canyon skulle udforskes - i hvert fald fra kanten. Hjemmefra var det egentlig planen, at gå ned i canyonen fra South Kaibab Trailhed, men i Bryce Canyon faldt vi i snak med en erfaren hiker i canyons, og han frarådede at gå ned i Grand Canyon, når der kun var en enkelt dag til rådighed.
Så vi havde besluttet os til at efterkomme hans råd.
Efter det sædvanlige morgenritual i det fri, hankede vi op i rygsækken og de mange flasker vand, der skulle konsumeres i varmen.
Vi gik fra campen til Market Plaza, hvor vi tog shuttlebussen til Hermits Rests Transfer, og skiftede til shuttlebussen, der bar navnet Hermit Rest Westbound.
 |
| Hermits Rest |
Jo jo - lidt skal der jo med hjem.
Snart vandrede vi mod øst langs kanten af Grand Canyon.
Kun på de officielle udsigtspunkter var der opsat rækværk helt ude ved kanten - ellers var der frit slag for at falde i dybet fra kanten og en enkelt kilometer ned.
Det var lidt uhyggeligt og med sug i maven, vi betragtede du dumdristige unge mennesker, der skulle lave spændende fotos, hvorfor de kravlede ud på kanten med benene
svingende ude i det fri.
En enkelt dristede sig til at lave et billede, hvor hun hængte i armene.
Jo ikke uden grund kræver canyoen sine ofre hvert år.
 |
| South Rim med Colorado floden |
Der var fra morgenstunden kommet skyer på himlen, men det gjorde kun varmen mere udholdelig, så helt ok for os.
Udsigten var dog fantastisk, aldrig havde man forestillet sig noget så voldsomt og brutalt smukt i al sin pragt.
Ude i canyoen tronede flotte klippeformationer i deres ensomme, uindtagelige og majæstætiske atituder.
Her var udsigt til det flade platau på the The North Rim mellem 10 og 30 km borte.
Det længste udsyn efter plancher at dømme var 92 km borte til en bjergkam.
Skuet var så enormt anderledes og voldsomt med disse enorme kløfter, der var skåret med en kniv ned i undergrunden, medens forvitringer og verjliget havde formet de mange formationer i sten.
Solens spil i formationerne gjorde skuet endnu mere flot.
Efter at have set Bryce og Grand Canyon må man sige:
No human being can create anything so beautiful like this.
En enkelt gang så vi en helikopter svæve nedenunder os ind i kløfterne. Flot flot.
Vi fulgte trailen omtrent 10 km, inden vi besluttede os for at tage shuttlebussen tilbage til Grand Canyon Village.
Medens vi sad og ventede på shuttlebussen faldt vi som ofte i snak med nogle amerikanerne. Ofte var vi mødt med spørgsmålet - How are you folks doing, and where do you come from.
Det var altid indledningen til en sjov snak og Danmark og USA, og som altid fornemmede vi en enorm interesse for Danmark.
Denne gang var det en lille gruppe på 4 unge mennesker, hvor hende der førte ordet, var temmelig religiøs. Hun var stærkt interesseret i, hvordan danskere plejede deres tro.
Så det blev en gang fornuftig snak - i modsætning til de fire pensionister, vi traf og faldt i snak med i Bryce.
Det var to brødre og et par svigerinder fra Florida og Georgien, der var rundt og se på Amerika.
I deres yngre dage kørte de BMW motorcykler med pigerne bagpå, men det var et overstået kapitel. De gav ikke meget for de der Harley maskiner med al deres larm.
Nå men bussen kom og vi skiltes fra de unge mennesker.
Tilbage til byen spiste vi en gang sen frokost, og besluttede os for at tage den vestlige forbindelse langs canyonen til South Kaibab Trail for at se, hvad vi havde fravalgt.
Efter et skifte fra blå til gul rute kom til til bestemmelsesstedet, og så os omkring.
Her fra ligeså flot, men opsat skilte med farerne ved at stige ned i canyoen.
Det blev oplyst, at omkring 250 personer hvert år blev hentet op fra canyone, da de ikke selv var i stand til at klare opturen - efter at have overvurderet deres egen formåen.
Vi fandt nedgangen til trailen, og gik et stykke ned for at se, hvordan det var.
Det var temmeligt stejlt og forsatte dybt ned på smalle hylder.
Det var enormt fristende at blive en ekstra dag for at forsøge at nå ned en tidlig morgen, men det får vente til en anden god gang, hvis lejlighed igen byder sig.
Vi har en presset program, der siger, at vi forlader Grand Canyon i morgen med retning ad Williams for at finde Route 66 og køre ad den mod Kingman, hvor næste ophold finder sted.
Som sædvanlig vin og god mand til aften, men mon ikke vi begge har smidt nogle gram med al den friske luft og motion.
søndag den 4. september 2011
Blandt Hoodooer!
Der var rigtig koldt i nat og det havde vi slet ikke forventet her hvor der er så varmt om dagen.
Vi har de sidste nætter kun sovet med dynebetræk, men i nat var vi oppe at finde de soveposelignende tæpper frem.
Der var rigtig koldt til morgenkaffen - jeg sad med cowboybukser, 2 T-shirt, 1 trøjer og 1 jakke og frøs stadig.
Det var dog ikke længe op ad dagen før solen rigtig brød frem og varmen fulgte efter.
Det er så dejligt at vi har skrevet dagbogen hjemmefra og der stod at vi ville gå Peekaboo Loop fra Bryce Point og det gjorde vi så - det var så flot en tur og vi kom undervejs i snak med flere der gik turen.
Peekeboo Loopen er en af de hårdeste hiker på ca. 9 km i stejlt og varierende terræn, hvor man går ned i hjertet af Bryce Canyon mellem de mest fantastiske figurer i røde sandsten, der gennem millioner af år er forvitrede.
Indianerne kalder disse fantastiske forsteninger for Hoodooer. De fortæller, at forsteningerne er et folk, The Legend People, der levede her før indianerne. Imidlertid havde The Legend People en ualmindelig dårlig opførsel, og som straf derfor, gjorde prærieulvene folket til forsteningerne, og det er disse folk, der står som støtter i canyonen i dag. Tro det eller lad være, men det skulle være sandt.
Da vi kom tilbage til Bryce Point, havde vi drukket 6 flasker vand og spist 2 æbler, vi forlængede turen lidt og gik lange Rim Trail til Inspiration Point, herfra tog vi shuttlebussen tilbage men dog et godt stykke fra campingpladsen.
Det fungerer rigtig godt herovre i nationalparker: Man køber et årskort til alle parker i Amerika til 80$ herefter kan man besøge alle staternes nationalparker. Ved indgangen til parkerne får man udleveret en avis for aktuelle ting i parken samt et kort over området.
Det hele var så fantastisk flot og bare i dag blev det til 91 billeder!
Tilbage på pladsen spiste vi en Wrap med en dåse mos af sorte bønner, salat og en pølse og så en enkelt Budweiser til hver.
Vi har de sidste nætter kun sovet med dynebetræk, men i nat var vi oppe at finde de soveposelignende tæpper frem.
Der var rigtig koldt til morgenkaffen - jeg sad med cowboybukser, 2 T-shirt, 1 trøjer og 1 jakke og frøs stadig.
Det var dog ikke længe op ad dagen før solen rigtig brød frem og varmen fulgte efter.
 |
| Udsigt mod Hoodooerne |
Det er så dejligt at vi har skrevet dagbogen hjemmefra og der stod at vi ville gå Peekaboo Loop fra Bryce Point og det gjorde vi så - det var så flot en tur og vi kom undervejs i snak med flere der gik turen.
Peekeboo Loopen er en af de hårdeste hiker på ca. 9 km i stejlt og varierende terræn, hvor man går ned i hjertet af Bryce Canyon mellem de mest fantastiske figurer i røde sandsten, der gennem millioner af år er forvitrede.
Indianerne kalder disse fantastiske forsteninger for Hoodooer. De fortæller, at forsteningerne er et folk, The Legend People, der levede her før indianerne. Imidlertid havde The Legend People en ualmindelig dårlig opførsel, og som straf derfor, gjorde prærieulvene folket til forsteningerne, og det er disse folk, der står som støtter i canyonen i dag. Tro det eller lad være, men det skulle være sandt.
 |
| Bryce Point |
Da vi kom tilbage til Bryce Point, havde vi drukket 6 flasker vand og spist 2 æbler, vi forlængede turen lidt og gik lange Rim Trail til Inspiration Point, herfra tog vi shuttlebussen tilbage men dog et godt stykke fra campingpladsen.
Det fungerer rigtig godt herovre i nationalparker: Man køber et årskort til alle parker i Amerika til 80$ herefter kan man besøge alle staternes nationalparker. Ved indgangen til parkerne får man udleveret en avis for aktuelle ting i parken samt et kort over området.
Det hele var så fantastisk flot og bare i dag blev det til 91 billeder!
Tilbage på pladsen spiste vi en Wrap med en dåse mos af sorte bønner, salat og en pølse og så en enkelt Budweiser til hver.
 |
| Dejligt med frokost efter en hård, hård hike! |
lørdag den 3. september 2011
Zion og nu Bryce Canyon ... det er stort!
Vi troede helt vi skulle være afskåret fra civilisationen de næste dage men nej, her er der Internet i Bruce Canyon ved General Store - herligt ikke at være 100% primitiv.
1.9.2011
Vi kørte fra syndens og lasternes by, som dog ikke rigtigt var vågnet.
Inden vi helt forlod byen handlede vi ind til de næste 5 dage i vildmarken i et stort nyt Target supermarked i det nordlige Las Vegas. Dog havde de ikke pålæg og grøntsager, men det var måske fordi vi var midt ude i ørkenen. Dåsemad og frost var der så nok af.
Det var flot at se hotellerne fra nordsiden af Las Vegas, der kunne vi rigtigt se at byen lå midt i ørkenen.
Turen gik gennem 3 stater fra Nevada, et kort stykke igennem Arizona og så til Utah.
Vi havde reserveret plads på Watchman Campground i Zion Nationalpark, som var en rigtig flot naturplads med høje bjerge på begge sider.
Vi tog en Shuttlebus til bunden af canyon'en og derfra gik vi Riverside Walk. Da stien ophørte krydsede vi vandet flere gange, og da vi så, at dem der kom tilbage var meget våde, vendte vi om og gik den flotte tur tilbage.
Til aftensmad var der Orangekylling, som skulle koges i posen i 12 minutter! Dejligt at nyde aftensmaden og se hvordan bjergene skifter farve efterhånden som solen går ned.
2.9.2011
Vi får virkelig noget ud af ferien - det er umuligt at sove længe i den her varme, og på pladsen i Zion var der dog skruet ned i forhold til Las Vegas.
I går havde vi betalt for at køre gennem en tunel godt 3 miles fra campingpladsen. Når bilen var af en vis størrelse, ville den modkørende trafik blive stoppet og vi kunne køre igennem midt på kørebanen, og så gik det bare fint!
Hele turen hertil var rigtig flot, selvom den første del til tider var lige lovlig spændende med serpentinersving.
Nu var ørken afløst med lidt mere grønt land og vandløb der snoede sig flot gennem landskabet.
Da vi havde funden campingpladsen - flot naturplads uden el, vand og afløb - spiste vi frokost og gik en tur ud i den fantastiske natur.
Vi gik først ad Rim Trail og så ud i canyonen ad Quins Gardens Trail - det var helt fantastisk flot! - vi gik op til Sunset Point gennem Wall Street som var en sti der var lavet op gennem en klippespalte.
Nu kan det næsten ikke blive flottere - vi troede ikke Zion kunne overgåes, men jo det kunne det alligevel!
Klokken er nu 20:00 Amerikatid, og det er næsten ikke til at se tasterne mere og forbindelsen er ikke til at uploade flere billeder.
1.9.2011
Vi kørte fra syndens og lasternes by, som dog ikke rigtigt var vågnet.
Inden vi helt forlod byen handlede vi ind til de næste 5 dage i vildmarken i et stort nyt Target supermarked i det nordlige Las Vegas. Dog havde de ikke pålæg og grøntsager, men det var måske fordi vi var midt ude i ørkenen. Dåsemad og frost var der så nok af.
Det var flot at se hotellerne fra nordsiden af Las Vegas, der kunne vi rigtigt se at byen lå midt i ørkenen.
Turen gik gennem 3 stater fra Nevada, et kort stykke igennem Arizona og så til Utah.
Vi havde reserveret plads på Watchman Campground i Zion Nationalpark, som var en rigtig flot naturplads med høje bjerge på begge sider.
 |
| Vores plads på Watchman Campground |
 |
| Vergin River |
Til aftensmad var der Orangekylling, som skulle koges i posen i 12 minutter! Dejligt at nyde aftensmaden og se hvordan bjergene skifter farve efterhånden som solen går ned.
2.9.2011
Vi får virkelig noget ud af ferien - det er umuligt at sove længe i den her varme, og på pladsen i Zion var der dog skruet ned i forhold til Las Vegas.
I går havde vi betalt for at køre gennem en tunel godt 3 miles fra campingpladsen. Når bilen var af en vis størrelse, ville den modkørende trafik blive stoppet og vi kunne køre igennem midt på kørebanen, og så gik det bare fint!
Hele turen hertil var rigtig flot, selvom den første del til tider var lige lovlig spændende med serpentinersving.
Nu var ørken afløst med lidt mere grønt land og vandløb der snoede sig flot gennem landskabet.
Da vi havde funden campingpladsen - flot naturplads uden el, vand og afløb - spiste vi frokost og gik en tur ud i den fantastiske natur.
 |
| Fra dagens hike |
Vi gik først ad Rim Trail og så ud i canyonen ad Quins Gardens Trail - det var helt fantastisk flot! - vi gik op til Sunset Point gennem Wall Street som var en sti der var lavet op gennem en klippespalte.
Nu kan det næsten ikke blive flottere - vi troede ikke Zion kunne overgåes, men jo det kunne det alligevel!
Klokken er nu 20:00 Amerikatid, og det er næsten ikke til at se tasterne mere og forbindelsen er ikke til at uploade flere billeder.
torsdag den 1. september 2011
En hel dag til Las Vegas
Man er vel rigtig turist og langt væk hjemmefra, når man tror man kan nå Las Vegas på en dag - og når jeg ser på Willy lige nu, så tror jeg vi har fået rigeligt af den helt vandvittige by i en overdreven varme hele døgnet.
Efter morgenmaden blev vi enige om at købe en 24 timers busbillet, og så først køre til det gamle Las Vegas og Las Vegas Fasion Outlets North og senere på dagen køre til det sydligst hotel og så gå hjemad gennem hoteller og evt. ta' bussen det sidste stykke hjem.
Men ÆV, planen blev ikke overholdt. Jeg fik det rigtig dårligt og kunne ikke se, da vi var kørt med bussen og vi kørte hjem igen, da vi lige havde rundet Downtown på 5 minutter. Willy gik i poolen på campingpladsen og jeg sov 3 - 4 timer. Vi spise en mad og så fulgte vi eftermiddagsplanen og så casinoer og hoteller og diverse butikker med suvenirer, M & M´s, Coca Cola og mange, mange andre ting. Vi spise buffet på Flamingo og gik ud og tog bussen hjem.
Hård bydag - så har vi lige 5 afslappende dage i ren natur: Zion nationalpark, Bruce Canyon og Grand Canyon - vi har ingen internet før vi kommer til Kingman den 6. september.
Efter morgenmaden blev vi enige om at købe en 24 timers busbillet, og så først køre til det gamle Las Vegas og Las Vegas Fasion Outlets North og senere på dagen køre til det sydligst hotel og så gå hjemad gennem hoteller og evt. ta' bussen det sidste stykke hjem.
Men ÆV, planen blev ikke overholdt. Jeg fik det rigtig dårligt og kunne ikke se, da vi var kørt med bussen og vi kørte hjem igen, da vi lige havde rundet Downtown på 5 minutter. Willy gik i poolen på campingpladsen og jeg sov 3 - 4 timer. Vi spise en mad og så fulgte vi eftermiddagsplanen og så casinoer og hoteller og diverse butikker med suvenirer, M & M´s, Coca Cola og mange, mange andre ting. Vi spise buffet på Flamingo og gik ud og tog bussen hjem.
 |
| New York New York |
 |
| Frihedsgudinden i Jelly Bean |
 |
| M & M's butik |
 |
| Tasker i M & M's papir |
 |
| Sæbeboblemaskine |
onsdag den 31. august 2011
Sequoire og så Las Vegas ...
29.08.2011
I går troede vi bare vi skulle køre en lille tur, for der var ikke så langt fra Mariposa til Sequoia, men det tog bare så lang tid at køre, på grund af ren bjergkørsel i Sierra Nevada bjergene. Undervejs var vi inde at handle i Fresno i et Target supermarked, der var ret velassorteret. Turen var rigtig flot med meget høje Sequoia træer undervejs. Vi så en bjørn med en unge ved siden af vejen - gad vide om vi har været meget heldige, eller om det er meget normalt, at man ser bjørne? Inden vi kørte til campingpladsen kørte ned fot at se verdens største træ - General Sherman Tree.
Vi kørte tilbage til Lodgepole, hvor vi skulle overnatte en nat. Det var en meget primitiv campingplads, hvor der, som alle andre pladser vi har besøgt, var et bænkesæt og en bålplads med grillrist men derudover var der også en stor boks til madvarer, som var bjørnesikker.
Der var mange teltcampister på pladsen, men vi var nu godt tilfreds med autocamperen, som virker lidt mere bjørnesikker.
30.08.2011
I dag var vi tidligt oppe og vi spiste morgenmad indenfor, for det var ret køligt kl. 6:30. Vi skulle køre rigtig langt i dag - knap 700 km - og hvis vejene så ud, som vi vidste det første stykke gjorde, så ville det blive sent inden vi nåede frem. Vi ville gerne ha' kørt en anden vej ud af Sequoia, men vores autocamper er 25 fod og den vej måtte man kun køre op til 22 fod. Vi kom fint igennem bjergkørslen og ned mod Bakersfield var der mange kæmpe frugtmarker med især lime, granatæbler og mandariner.
På et tidspunkt blev der ret øde og ørkenagtigt og så dukkede lige pludselig et kæmpe område op der var fyldt med oliepumper.
Vejen blev nu rigtig god og temperaturen steg kraftigt. Da vi var kommet igennem Baker på Highway 15 var der advarsel mod brug af aircondition og at der de næste 30 mils gik opad.
Vi tankede undervejs, for sådan en bil skal godt nok ha' noget at leve af. Inden vi nåede grænsen til Nevada var der mange trailerparks med meget simple huse, som man ikke troede der boede mennesker i men da vi nåede grænsen, var vi ikke i tvivl om, hvor vi var på vej hen - det var lavet en forsmag på Las Vegas!
Vi var på campingpladsen Circus Circus lidt over 18:00 og sikke en ændring fra i går. Vi har udsigt til de mange hoteller og autocamperne ligger helt tæt uden bænkesæt og bålplads.
Efter aftensmaden gik vi lige en tur ind ad The Strip - vi gik gemmem flere af de flotte hoteller med casinoer og butikker, men fik godt nok ikke spillet.
I går troede vi bare vi skulle køre en lille tur, for der var ikke så langt fra Mariposa til Sequoia, men det tog bare så lang tid at køre, på grund af ren bjergkørsel i Sierra Nevada bjergene. Undervejs var vi inde at handle i Fresno i et Target supermarked, der var ret velassorteret. Turen var rigtig flot med meget høje Sequoia træer undervejs. Vi så en bjørn med en unge ved siden af vejen - gad vide om vi har været meget heldige, eller om det er meget normalt, at man ser bjørne? Inden vi kørte til campingpladsen kørte ned fot at se verdens største træ - General Sherman Tree.
 |
| General Sherman Tree |
 |
| Bålsted, bænkesæt og den bjørnesikrede boks |
30.08.2011
I dag var vi tidligt oppe og vi spiste morgenmad indenfor, for det var ret køligt kl. 6:30. Vi skulle køre rigtig langt i dag - knap 700 km - og hvis vejene så ud, som vi vidste det første stykke gjorde, så ville det blive sent inden vi nåede frem. Vi ville gerne ha' kørt en anden vej ud af Sequoia, men vores autocamper er 25 fod og den vej måtte man kun køre op til 22 fod. Vi kom fint igennem bjergkørslen og ned mod Bakersfield var der mange kæmpe frugtmarker med især lime, granatæbler og mandariner.
 |
| Granatæbler |
 |
| Oliepumpe ude midt i ørkenen |
 |
| Rasteplads i Mojave National Preserve |
 |
| Nevada Velcome Center - billedet er taget gennem forruden |
Efter aftensmaden gik vi lige en tur ind ad The Strip - vi gik gemmem flere af de flotte hoteller med casinoer og butikker, men fik godt nok ikke spillet.
Abonner på:
Opslag (Atom)