mandag den 29. august 2011

En dejlig søndag i Yosemite

Vi stod tidligt op i dag og var allerede færdig til at kører kl. 7:00. Vi ville ha’ kørt en rundtur i Yosemite men det var ikke muligt da vejen er spærret lige nord for campingpladsen – af hvad ved vi ikke lige, men turen bliver nok forlænget med ca. 100 km. og det er nu noget på de her bjergveje med udelukkende voldsomme højder og serpentiner sving.
Vores kort til Yosemite virkede og lige inden vi drejede ind til Glacier Point så vi to ulve - de lignede i hvert fald mere ulve end ræve - første stop vi gjorde var ved Washburn Point på vej ud mod Glacier Point. Det er et fantastisk flot syn udover med Half Dome som den største top og vandfaldene Vernal Fall og Nevada Fall. Po Glacier Point kan vi se ned til Yosemite Village og vi vælger ikke at gå 4-mill trail. Der ser ud til at være meget stejlt ned og der er rigtig varmt – hvor varmt ved vi dog ikke, da vi ikke har noget termometer.
Udsigt mod Half Dome
Da vi har gået en rundtur på Glacier Point kører vi ned til Yosemite Village – det var lige knap 50 km. selvom det lå lige nedenfor. Jeg er stadig ret forbrændt af solen i San Francisco og jeg købte en kasket og en hvid trøje med korte ærmer – trøjen lavet i 50% bomuld og 50% plastflasker.
Vi gik til Vernal Fall eller det vil sig at kun Willy gik helt derop. Da jeg var næsten oppe, kunne jeg mærke at mine ben bare ikke kunne mere, og vi skulle jo ned ad de samme sten igen. Jeg vendte om og gik nedad og ventede hvor trapperne holdt op. Willy kom tilbage, og jeg kunne se han havde slået benet. Han var faldet på vej ned og en flok kinesere havde givet et skrig, da det skete. Han nåede lige at tænke noget i retning af hvordan bilen kom ned igen … Det kunne også ha’ gået ret galt, men heldigvis var det ”kun” hudafskrabninger på arme og ben.
Billedet af de 2 bjørne blev ikke så godt, men vi så dem!!
Inden vi kørte ud af Yosemite kørte vi ind til Mariposa Grove, hvor de kæmpe Sequoia træer gror. Live udenfor Yosemite Village var der kø og da vil kom hen hvor køen startede stod der mange folk ude på vejen som var ved at fotografere 2 bjørne der gik tæt op ad vejen - jo, jo det er rigtig nok, de findes i den vilde natur.
California Tunnel Tree, Mariposa Grove
Det blev til en fantastisk god dag og klokken  var næsten 21:00, da vi var hjemme igen og da var der blevet rigtig mørkt, og så er det ikke så sjovt at køre i den 3 meter brede bil med store sidespejle, har jeg hørt.
Vi fik kylling, søde kartofler og en lækker majs da vi kom hjem, og så trængte vi til et dejligt bad ovenpå en lang, varm dag.
Det meste irriterende lige nu er de små myggelignende fluer der bare ikke skal indenfor. I morgen skal der findes antihistamin.

Ingen kommentarer: