fredag den 26. august 2011

Det blev en LANG dag i dag

Vi kom fint afsted fra Santa Margarita Lake, men laken fandt vi dog ikke. Vi kørte mod Hearest Castle, der lå ca. 65 km fra campingpladsen. Vi troede man kunne køre op til slottet og gå en tur omkring, men sådan var det ikke. Der var en stor parkeringsplads og et Visitor Center og slottet kunne vi så se HØJT oppe på en bakke længere inde i landet. For at komme til slottet skulle man købe en billet til en guidet tur. Når vi nu stod her, blev vi enige om, at så måtte vi helere komme op, og vi købte 2 biletter til 22,50 $ pr. stk. Bussen gik kl. 10:40. På vej der op var der et nøje afpasset bånd der blev afspillet. Turen tog 15 minutter og det var vist godt vi ikke selv var kørende i autocamperen, for der var godt nok mange sving og stjele skrænter. Slottet var meget, meget flot og guiden startede med at sige, at når vi kom ind og så noget vi troede var guld, så var det guld. Slottets hjemmeside er her: http://www.hearstcastle.org/
Hearest Castle
Stort indendørs basin på Hearest Castle
Efter den guidede tur på slottet, kunne man gå rundt udenom slottet og tage en bus ned, når man ønskede. Da vi havde skyndt os rundt og fotograferet, som en anden japaner i Europa, spiste vi frokost i autocamperen og kørte nordpå mod Big Sur ad Highway 1. Det var en fantastisk flot tur langs kysten, som det meste af vejen var bjergkørsel - GYS
Den barske natur på Highway 1
Highway 1
Bjergkørsel er ikke den hurtigste måde at komme frem på, og da vi nåede Santa Cruz, blev vi enige om at finde den hurtigste vej. Vi var først fremme på campingpladsen kl. 20:10, og da var der blevet mørkt, men plads nr. 250 var til at finde. Willy fik sat alle stik på, mens jeg lavede aftensmad: bøf med pasta, peberfrugt og majs og så noget vand fra vores 1 golon dunk og en enkelt Budweiser.

At man siger der altid er tåget i San Francisco, det tror vi på nu. I morges var der tåget ved kysten da vi kørte, men det forsvandt op af dagen, men da der var ca. 30 km. til San Francisco blev der tåget igen og det begyndte også at regne - hvor godt er det lige, at man har glædet sig til at KØRE over Golden Gate, når man bare ikke kan se noget?!
Håber på et bedre billede af Golden Gate i morgen ?!
Campingpladsen har en bus, hvor man kan købe en tur til San Francisco, men desværre kører den ikke lige i morgen, så vi bliver nok nødt til at køre de 60 - 70 km. hver vej selv, for at komme derind. Jo, jo alt er stort i Amerika - campingpladsen hedder San Francisco Nord / Petaluma og hvad betyder et par miles ..!

3 kommentarer:

Karin Holm Sjøberg sagde ...

Endnu engang ... det er så skønt at kunne følge med i jeres tur.

Sidder her med Oliver og Lukas og kigger på, hvor mormor og morfar er henne. De synes, at det ser rigtig sejt ud, og er vilde med autocamperen.

Glæder mig allerede til næste opdatering. Og sikke nogle flotte billeder, det er sandelig ikke så lidt I oplever.

Og så kan jeg da lige nævne, at jeg er kørt over Golden Gate Bridge med udsigt :)

Lukas og Oliver sagde ...

Vi vil rigtig gerne se autocamperen indeni og så kan vi ikke se mormor og morfar på billederne!

Inge Lise Holm sagde ...

Hej Lukas og Oliver
Det er så svær at ta' billeder at vi bliver nødt til at være 2 om det:-) ... nej så må vi da prøve at gøre det bedre og i moren når det bliver lyst skal jeg nok ta' billeder af Autocamperen. Klokken er nu 23:05 og det er fredag her og Amerika og I er lige kommet op (8:05) og i er allerede nået til lørdag ...
Mange hilsner fra mormor og morfar der laver kaffe!